Vedtægter

DANSK FOLKEPARTI

STANDARDVEDTÆGT FOR LOKALFORENING

 

(Bestyrelsen vælges for 2 år – dispensationsvedtægter)

 

§ 1

Navn, hjemsted og formål.

 

Lokalforeningens navn er Dansk Folkeparti i ………Herning.…………… (Kommune).

 

Foreningen har hjemsted i og omfatter ………… Lokalafdeling Herning……… Kommune.

Adressen er formandens adresse.

 

Det er bestyrelsens opgave:

 

– at forestå det politiske arbejde i kommunen,

– at forestå opstillingen af kandidater til kommunevalg,

– at forestå afholdelsen af politiske møder i kommunen, her­under afholdelse af

medlemsmøder,

– at bistå hovedbestyrelsen ved gennemførelsen af folketings- og regionsrådsvalg

samt Europa-parlamentsvalg.

 

 

§ 2

Medlemskab.

 

For at blive medlem af Dansk Folkeparti skal man være fyldt 14 år, være dansk statsborger, og ikke være medlem af eller tilsluttet noget andet politisk parti. Lokalforeningsbestyrelsen kan nægte optagelse af et medlem. Lokalforeningsbestyrelsens afgørelse skal forelægges hovedbestyrelsen til godkendelse. Stemmeret og valgbarhed til Dansk Folkepartis organer opnås efter 4 måneders medlemskab.

 

 

§ 3

Bestyrelsen.

 

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand og næstformand samt minimum tre medlemmer, der alle vælges på den årlige generalforsamling. Valgene gælder for 2 år, idet formanden og halvdelen af bestyrelsen afgår på ulige år og næstformanden og resten af bestyrelsen afgår på lige år.

 

 

Bestyrelsen holder konstituerende møde senest tre uger efter generalforsamlingen.

 

Bestyrelsen udpeger de underskriftsberettigede bestyrelsesmed­lemmer, der typisk vil være formand/kasserer eller næstformand sammen med andre bestyrelsesmedlemmer.

§ 4

Generalforsamling.

 

Foreningens generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved brev til medlemmerne.

 

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være skriftligt indsendt til formanden senest 1. februar.

 

Foreningsåret og regnskabsåret er kalenderåret.

 

 

§ 5

Dagsorden.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

 

1. Valg af referent.

2. Valg af stemmetællere.

3. Valg af dirigent.

4. Beretning og drøftelse af foreningens forhold.

5. Aflæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne regnskabsår og

forelæggelse af budget for det løbende regnskabsår.

6. Fastsættelse af kontingent til foreningen for det kommende regnskabsår.

7. Indkomne forslag.

8. Valg af formand – ulige år / næstformand – lige år.

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.

10. Valg af revisor og suppleant for denne.

11. Valg af delegerede til årsmødet.

12 . Eventuelt.

 

 

§ 6

Ekstraordinær generalforsamling.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når formanden, en tredjedel af bestyrelsen eller en tredjedel af de stemmeberetti­gede medlemmer, jf. § 7, anmoder derom.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest en måned efter, at anmodning om afholdelsen er modtaget af foreningens formand.

 

Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling fastsættes af bestyrelsen og generalforsamlingen indkaldes med minimum en uges varsel, men skal i alle tilfælde indeholde de punkter, som er krævet af dem, der har begæret den ekstraordinære generalfor­samling afholdt.

§ 7

Stemmeret, valgbarhed og adgang.

 

Stemmeret på generalforsamlinger og opstillingsmøder samt valgbarhed til bestyrelsen og som kandidat til kommunalbestyrelsen har alle medlemmer, med bopæl i kommunen, der har betalt kontingent for det løbende regnskabsår. Med hensyn til nye medlemmer – herunder personer, der er slettet på grund af kontingentrestance – henvises til § 2, hvorefter stemmeret og valgbarhed til Dansk Folkepartis organer opnås efter 4 måneders medlemskab.

 

Alle, der har betalt kontingent for det løbende regnskabsår, har adgang til generalforsamlinger og opstillingsmøder, med taleret.

 

Referat af generalforsamlingen skal indsendes til landsorganisationen.

 

§ 8

Afstemninger.

 

Ved afstemninger i forbindelse med valg af formanden og om 1. pladsen ved opstillingsmøder gælder reglen om absolut flertal (over halvdelen af de afgivne stemmer).

 

Vedtægtsændringer skal vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

 

Blanke stemmer betragtes som afgivne stemmer.

 

Ved afstemninger til bestyrelsesvalg, hvor der skal vælges flere kandidater, skal der på hver stemmeseddel opføres en person mindre end det antal personer, der skal vælges. De personer, der herefter har fået flest stemmer, anses som valgt.

 

Ved afstemninger til opstillingsmøder til kommunalbestyrelsen afgøres rækkefølgen af kandidaterne på følgende måde:

 

1. afstemning: Der stemmes om, hvem der skal indtage 1. pladsen. Der skrives 1 navn på stemmesedlen. Såfremt en af de foreslående kandidater har fået absolut flertal, er den pågældende valgt. Såfremt ingen kandidat har opnået absolut flertal, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater eller ved stemmelighed de kandidater, der har opnået flest stemmer.

 

2. afstemning: Der stemmes om, hvem der skal indtage pladserne 2, 3 og 4. Der skrives 2 navne på stemmesedlen. De af kandidaterne, der har fået flest stemmer, er valgt.

 

3. og afsluttende

afstemning: Der stemmes om de resterende pladser. Der skrives 1 person mindre på stemmesedlen end det antal personer, der mangler at blive valgt – dog maksimum 5 personer.

 

Der kan ikke udøves stemmeret ved fuldmagt.

Intet forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer, kan behandles og vedtages på en generalforsamling, med mindre forslaget i sin helhed er opført på dagsordenen for den pågælden­de generalforsamling.

 

Formandsvalg og kandidatvalg skal, hvor mere end en person bringes i forslag, ske ved skriftlig afstemning.

 

Dirigenten kan også ved alle andre afstemninger beslutte skriftlig afstemning.

 

Opstillingsformen ( sideordnet eller partiliste) til kommunevalg besluttes på opstillingsmødet

før 1. afstemning finder sted.

 

Vedtægtsændringer træder i kraft efter, at hovedbestyrelsen har godkendt dem.

 

 

§ 8a

Udpegninger.

 

Besættelse af offentlige tillidsposter sker efter forhandling mellem partiets folkevalgte repræsentanter og eventuelt andre partier i valgforbund med Dansk Folkeparti. Fordeling af poster sker i øvrigt således, at disse søges besat af lokalforeningens medlemmer, såfremt der til besættelse af posten ikke kræves, at man er valgt ved et offentligt valg.

 

Bestyrelsen kan til løsning af bestemte opgaver nedsætte udvalg. Formanden har ret til at overvære et sådant udvalgs møder og skal i øvrigt holdes orienteret om udvalgets arbejde.

 

 

§ 9

Opløsning.

 

Ved opløsning af foreningen, der kræver vedtagelser med totredje­deles flertal på to efter hinanden og med mindst 14 dages mellemrum følgende generalforsamlinger, skal foreningens aktiver tilfalde Dansk Folkepartis lands­organisation.